Fra vugge til grav

Skårup skole
Kristendom

Robert Storm Petersen: Linedans, ca.1945

På billedet er en klovn med en paraply, som går på midt på en line højt over jorden. I venstre side af billedet er en vugge, som viser fødslen. I højre side er en grav, som viser døden. Den største del af baggrunden viser himlen, som er lyseblå. Den nederste del af billedet viser den grønne jord.

Klovnen på linen, som er på vej fra vuggen til graven, viser mennesket på vej i livet fra fødslen til døden. Klovnen går på en tynd line, hvis han træder forkert, falder han ned. Man kan også træde forkert i livet og så går det galt. Det kan være svært at finde balancen på linen, klovnen har paraplyen med sig til hjælp. I forhold til kristendommen kan det være svært at finde balancen i livet, men vi har Gud med os til hjælp.

Billedet viser noget om at fra man bliver født er der én ting man altid kan være sikker på, det er at, man engang skal dø.

Livet som en seylads af Ambrosius stub, fra midten af 1700-tallet

Digtet består af 6 strofer med 5 vers i hver strofe. Digtet har enderim og en fast rytme.

Digtet handler om et skib på havet, som symboliserer mennesket i livet. Strofe 1, vers 3 – 5: Man véd kun to Havne, Bekendte af Navne, Den ene vor Vugge, den anden vor Grav. Betyder at det eneste man er sikker på, er at, man bliver født og engang skal dø. Strofe 2, vers 3 – 5: Hver Time i Glasset, Hver streg på Kompasset, Forandrer, Forhøjer, Fornedre vort Mod. Det siger noget om at jo ældre man bliver og jo flere ting man oplever, des mere forandrer ens personlighed sig. Strofe 3 og 4 siger noget om at så hurtig som ting kan gå galt, ligeså hurtigt kan alting vende rundt og blive godt. Strofe 6 handler om at lige meget hvad vi gør, så vil Gud altid være med os.

Michael Kvium: So simple, 1995

På billedet er en baby, som hænger i navlestrengen med hovedet nedad. Under barnets hoved ligger et kranie. Hele billedet er mørkt, bortset fra barnet og kraniet, som er oplyst. Kraniet symboliserer døden.

Billedet viser at der ikke er langt fra fødslen til døden. Navlestrengen viser at så længe, man bliver tilført næring udefra, så overlever man. Næring kan både være bogstaveligt, som mad eller det kan være metafor, som oplevelser og samvær med andre mennesker.

Borreliose

Biologi
Skårup Skole

Hovedindholdet i artiklen af Henning Kørvel 01.06.01
Artiklen handler om 64 årige Kirsten Cosmus Knudsen fra Køge, som fortæller at hun i 1959 blev bidt af en skovflåt, da hun var en tur i skoven. Hun fik borreliose, men først fyrre år efter blev det opdaget at det var borreliose. Indtil da har Kirsten været meget syg både med influenza, hovedpine, kraftige smerter i leddene, træthed, kæbe- og næsehulebetændelse, en stofskiftesygdom og to hjerteanfald. Hun har været indlagt to gange, først i tre uger og dernæst i tre måneder, uden at lægerne fandt ud af hvad hun fejlede. I år 2000 læste hun om læge Marie Kroun, som var alvorligt syg af borreliose efter bid af en skovflåt. Marie Kroun kunne tydeligt høre at Kirsten havde Borreliose og da undersøgelsen af blodprøverne bekræftede at det var borreliose gik Kirsten i behandling.

Kirsten Cosmus Knudsen har fået det betydeligt bedre efter hun har fået behandling f.eks. er den sovende tilstand i hendes ene side af ansigtet og hovedpinen er forsvundet, og smerterne i leddene er aftaget. Selvom hun har fået det meget bedre er hun stadig hårdt mærket af sygdommen f.eks. kan hun ikke gå længere end 100m og hun går ikke til familiefester eller klassiske koncerter, hvor hendes mand spiller, fordi hun ikke kan filtrere lyden.
Hun er overbevist om at hun er meget sart og derfor let bliver syg af andre sygdomme på grund af borreliose.

Der står i artiklen at Kirsten ofte tænker på hvorfor hun ikke blev spurgt på hospitalet i Roskilde i 1960 om hun var blevet bidt af en skovflåt så hun kunne være blevet behandlet med det samme, men det er måske fordi at borreliose først blev kendt i Danmark sidst i 1980’erne.

Skovflåtens cyklus
Skovflåten er ikke at insekt, men en blodsugende mide. Den kan træffes overalt i Danmark i fugtig og høj beplantning. Den er aktiv fra marts til november. Skovflåten gennemgår fire forskellige stadier, æg, larve, nymfe og voksen. Den kan være fire år om udviklingen fra æg til voksen. Skovflåten skal suge blod flere gange gennem dens livscyklus, første gang som larve. Skovflåtlarven suger ofte blod fra mus, som kan være smittet med borreliabakterier, derfor får ca. 5 – 10 % af alle skovflåtlarver borreliabakterier i fordøjelsessystemet. Fra fordøjelsessystemet finder bakterierne vej til skovflåtens spytkirtler og derefter over i skovflåtens næste vært, uden at skovflåten selv angribes af borreliabakterien.
Skovflåtlarven suger blod i tre døgn hvorefter den i løbet af det næste år udvikler sig til nymfe.

Billedet viser skovflåtens livscyklus og hvilke dyr den
suger blod fra i de forskellige stadier.

 Nymfen suger blod i fem døgn og det er ofte fra fasaner, ræve og mus. Det er langtfra alle nymfer, der suger nok blod til at udvikle sig til voksne skovflåter.

De voksne skovflåter suger blod fra rådyr, harer, hunde, katte eller mennesker. De vil helst finde nogle store dyr, hvor der både kan suges blod og findes partnere at parre sig med. Når hunnen er parret, lægger hun æg og dør. Hannerne kan parre sig op til tre gange, så dør de også. Hannerne suger ikke blod - de lever af blodmåltidet fra nymfestadiet, som hunnerne også gør, men da hun skal danne og lægge æg er hun nødt til at få en ny portion blod.

Borreliose

Der er risiko for at du får borreliose hvis du bliver bidt af en skovflåt, som er en af de 5 – 10 % af alle skovflåter, der er smittet med borreliabakterien. Risikoen øges hvis du lader flåten sidde i over 24 timer og dit immunforsvar i forvejen er svækket.

Selvom risikoen ikke er så stor, så er borreliose en voksende sygdom i Danmark. Det skyldes at der er krav om at marker skal være dækket af planter om vinteren og ca. 10 % af markerne i Danmark bliver udlagt som brakmarker, fordi der produceres for meget korn på verdensplan. Derfor får bl.a. rådyr bedre overlevelsesmuligheder og bestanden er steget stærkt de seneste år, dermed får skovflåten også bedre overlevelsesmuligheder, da skovflåten jo ofte lever af blod fra rådyr, derfor også flere skovflåtbid. Samtidig er vi oftere i skoven end for tyve år siden.

I Danmark pløjes markerne normalt hver 2 – 3 år og en skovflåts livscyklus ofte er 3 år, går der sjældent mere end en livscyklus før skovflåten dør. I troperne har man ikke sædskifte af jorden hvilket gør, at skovflåterne formerer sig meget stærkt. Især da halvdelen af skovflåterne er frugtbare (hunner) og kan lægge op til 6000 æg, kan denne usædvanligt høje formeringsevne føre til kæmpe problemer lokalt.

Kilder:
Bios, grundbog c
http://www.life.ku.dk/forskning/online_artikler/artikler/skovflaaten.aspx
http://www.skovflaat.dk/#om-skovflaat



Dan Turell - Gennem byen sidste gang

Den tekst som Dan Turell læser op på denne video er ikke helt den samme som den vi har fået. videoens tekst er kortere da der mangler nogle linier i videoen i forhold til det originale digt.

videoens billeder stammer fra andre steder i København end dem som digtet omhandler. Jeg synes at videoen havde været bedre hvis billederne havde været fra det rigtige område og havde vist digtets stemning.


Digtets opbygning

”Gennem byen sidste gang” er et meget langt digt, der er 89 vers, men de er ikke delt op i tydelige strofer. Der er ingen enderim eller rytme i digtet bortset fra vers 38 og 39, hvor der er et lille rim: Gammel ost og mors den lille

Smager godt men lugter ilde

Det er en jeg-person, der fortæller digtet. Jeg personen beskriver en slentretur, i nutid, som foregår over et par timer. Han fortæller hele tiden hvad han nu vil gøre, hvor han vil bevæge sig hen og hvad han ser og oplever.

Der er brugt metaforer og sammenligninger i teksten f.eks. vers 58 ”ryste hovedbanegården af mig som når en hund ryster sin våde pels”

I hele digtet er Jeg-personen som en outsider, der ser og mærker livet omkring ham.

Digtets indhold
Jeg tror at jeg-personen er digteren selv, der fortæller om hans oplevelse af hverdagen i København. Digtet foregår i Københavns gader 1975, fredag eftermiddag og aften f.eks. vers 23 ”Jeg vil gå igennem Vesterbros digterkvarter i skumringen”. Slentreturen strækker sig over en til flere timer.

Jeg-personen ser mange mennesker, der alle er en del af forskellige miljøer i København f.eks. ser han børn lege i baggårdene, vers 17, mødrene, der læner sig ud af vinduerne, vers 19, Vesterbros arbejdere, vers 31, de sædvanlige sprittere, vers 48, de unge blaffere, vers 49, travle folk, vers 50 og familier, der skal på weekend, vers 51.

Alle de mennesker som jeg-personen beskriver, er mennesker som nogle måske ville synes at det var synd for eller have ondt af, men digteren beskriver dem med respekt, stolthed og sympati.

Alt i digtet bliver beskrevet med mange følelser, stemninger og sanser, f.eks. vers 11 ”Jeg vil mærke lugten af kål og frikadeller og kartofler”, vers 47 ”den vil skære i hjertet som den altid gør” og vers 52 ”Jeg vil stille mig i et hjørne og blive overvældet”.

Stemningen i digtet er også lidt dyster og negativ da han nævner de solløse gader med nedlagte butikker, vers 9, gulnede gardiner og fedtede gasapparater, vers 10 og de små stenede forblæste baggårde, vers 17.

Titlen og 1. vers i digtet, ”Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang”, lægger lidt op til at jeg-personen dør i slutningen af digtet. I digtet er der ikke meget fokus på jeg-personen selv, i forhold til byen, men det virker som om at han kan lide byen og alle de ting der sker der, da det er hans sidste ønske at slentre den igennem inden han dør. De sidste to vers i digtet, 88 og 89 ”min sidste slentretur gennem byen er nu forbi, Og en enkelt skygge mindre befærder nu gaden” kan forstås som at han nu er død, men hvad betyder det egentligt for resten af verdenen andet end at der nu er et menneske mindre.

I digtet bliver hverdags ting beskrevet som er velkendte og trygge, men som man normalt ikke sætter pris på, så når man skal til at forlade det hele kommer man til at tænke på hvor kort og mærkeligt livet er. Vers 16

”Anderledes / Elsker, elsker ikke”
Digtet passer ind i temaet på den måde at jeg-personen fortæller om det han ser udefra, han hører ikke til en gruppe af folk, han er anderledes.

Først i digtet beskriver han byen med lidt negative ord og sætninger, men samtidig giver han udtryk for at han elsker København.

Digt eller Novelle?
Definition af novellegenren:
En novelle er en kortere fortælling, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og har ofte en iøjefaldende slutning. Den omhandler tit selve vendepunktet i karakterernes liv, og der er typisk få personer. Novellen foregår inden for et begrænset stykke tid. Dvs. ikke over flere dage.

Definition af knækprosa:

I knækprosadigte er der ingen rim eller rytme, sproget er almindeligt som i en novelle. Der er ingen kommaer eller punktummer. Indholdet er en handling eller fortælling, ikke kun en følelse som i mange andre digte. Der bliver ofte beskrevet situationer fra hverdagen.

Teksten er opstillet som et digt. Der er ingen kommaer eller punktummer i teksten som der normalt ville være i en novelle. Der bliver beskrevet situationer fra hverdagen. Derfor synes jeg at teksten ”Gennem byen sidste gang” ligner mest et digt.

Dan Turell - Biografi

Dan Turèll voksede op som den ældste af fem søskende i Vangede uden for København , som på det tidspunkt var omgivet af marker. I dag er Vangede nærmest en del af København. Forældrene var elektriker H. O. Turèll der var fra en fransk familie og hustruen Inge hvis familie var tysk. Forældrenes navne er Inge Turéll-Jensen og Helmuth Turéll-Jensen.
Dan Turèll har arbejdet som mælkemand, flyttemand, postbud, journalist, pusher, jord- og betonarbejder, disc-jockey, vinduespudser, korrekturlæser m.m. Hans første skribentvirksomhed var som jazzanmelder. I starten af 1970'erne underviste han sammen med Jannick Storm på Danmarks Biblioteksskole - i faget science fiction. Dan Turèll elskede byen, dens liv, dens larm og måske især de små historier, der gemte sig alle vegne, og denne kærlighed til storbyen skildres i mange af hans historier. Hans skildringer af Vesterbro var delvist romantiserede. Kærlighed til kvinder og sans for den erotiske side af livet er et stærkt element i hans digte og fortællinger.
I hans bøger er der meget ofte et skær af selvbiografi eller selviscenesættelse. Han udgav en del af sit materiale selv, specielt i starten af karrieren, og han var yderst produktiv. Han var meget image-bevidst: f.eks. anvendte han sort neglelak som en del af sit brand. Han var desuden en stor fan af både Anders And og vampyrer (han skrev fagbogen Alverdens vampyrer og var æresmedlem af Dansk Vampyr Selskab).
Det store gennembrud kom med Vangede Billeder i 1975. Efter dette gennembrud var han i alle de følgende år en efterspurgt entertainer, og han optrådte med egne værker, både med og uden musikledsagelse.
Dan Turèll døde af kræft og er begravet på Assistens Kirkegård i København.
http://da.wikipedia.org/wiki/Dan_Tur%C3%A8ll#Biografi

Hej!!

Hej:D
Så fik jeg en blog!!!