Skårup Skole
Hovedindholdet i artiklen af Henning Kørvel 01.06.01
Artiklen handler om 64 årige Kirsten Cosmus Knudsen fra Køge, som fortæller at hun i 1959 blev bidt af en skovflåt, da hun var en tur i skoven. Hun fik borreliose, men først fyrre år efter blev det opdaget at det var borreliose. Indtil da har Kirsten været meget syg både med influenza, hovedpine, kraftige smerter i leddene, træthed, kæbe- og næsehulebetændelse, en stofskiftesygdom og to hjerteanfald. Hun har været indlagt to gange, først i tre uger og dernæst i tre måneder, uden at lægerne fandt ud af hvad hun fejlede. I år 2000 læste hun om læge Marie Kroun, som var alvorligt syg af borreliose efter bid af en skovflåt. Marie Kroun kunne tydeligt høre at Kirsten havde Borreliose og da undersøgelsen af blodprøverne bekræftede at det var borreliose gik Kirsten i behandling.
Artiklen handler om 64 årige Kirsten Cosmus Knudsen fra Køge, som fortæller at hun i 1959 blev bidt af en skovflåt, da hun var en tur i skoven. Hun fik borreliose, men først fyrre år efter blev det opdaget at det var borreliose. Indtil da har Kirsten været meget syg både med influenza, hovedpine, kraftige smerter i leddene, træthed, kæbe- og næsehulebetændelse, en stofskiftesygdom og to hjerteanfald. Hun har været indlagt to gange, først i tre uger og dernæst i tre måneder, uden at lægerne fandt ud af hvad hun fejlede. I år 2000 læste hun om læge Marie Kroun, som var alvorligt syg af borreliose efter bid af en skovflåt. Marie Kroun kunne tydeligt høre at Kirsten havde Borreliose og da undersøgelsen af blodprøverne bekræftede at det var borreliose gik Kirsten i behandling.
Kirsten Cosmus Knudsen har fået det betydeligt bedre efter hun har fået behandling f.eks. er den sovende tilstand i hendes ene side af ansigtet og hovedpinen er forsvundet, og smerterne i leddene er aftaget. Selvom hun har fået det meget bedre er hun stadig hårdt mærket af sygdommen f.eks. kan hun ikke gå længere end 100m og hun går ikke til familiefester eller klassiske koncerter, hvor hendes mand spiller, fordi hun ikke kan filtrere lyden.
Hun er overbevist om at hun er meget sart og derfor let bliver syg af andre sygdomme på grund af borreliose.
Hun er overbevist om at hun er meget sart og derfor let bliver syg af andre sygdomme på grund af borreliose.
Der står i artiklen at Kirsten ofte tænker på hvorfor hun ikke blev spurgt på hospitalet i Roskilde i 1960 om hun var blevet bidt af en skovflåt så hun kunne være blevet behandlet med det samme, men det er måske fordi at borreliose først blev kendt i Danmark sidst i 1980’erne.
Skovflåtens cyklus
Skovflåten er ikke at insekt, men en blodsugende mide. Den kan træffes overalt i Danmark i fugtig og høj beplantning. Den er aktiv fra marts til november. Skovflåten gennemgår fire forskellige stadier, æg, larve, nymfe og voksen. Den kan være fire år om udviklingen fra æg til voksen. Skovflåten skal suge blod flere gange gennem dens livscyklus, første gang som larve. Skovflåtlarven suger ofte blod fra mus, som kan være smittet med borreliabakterier, derfor får ca. 5 – 10 % af alle skovflåtlarver borreliabakterier i fordøjelsessystemet. Fra fordøjelsessystemet finder bakterierne vej til skovflåtens spytkirtler og derefter over i skovflåtens næste vært, uden at skovflåten selv angribes af borreliabakterien.
Skovflåtlarven suger blod i tre døgn hvorefter den i løbet af det næste år udvikler sig til nymfe.
Nymfen suger blod i fem døgn og det er ofte fra fasaner, ræve og mus. Det er langtfra alle nymfer, der suger nok blod til at udvikle sig til voksne skovflåter.
Skovflåten er ikke at insekt, men en blodsugende mide. Den kan træffes overalt i Danmark i fugtig og høj beplantning. Den er aktiv fra marts til november. Skovflåten gennemgår fire forskellige stadier, æg, larve, nymfe og voksen. Den kan være fire år om udviklingen fra æg til voksen. Skovflåten skal suge blod flere gange gennem dens livscyklus, første gang som larve. Skovflåtlarven suger ofte blod fra mus, som kan være smittet med borreliabakterier, derfor får ca. 5 – 10 % af alle skovflåtlarver borreliabakterier i fordøjelsessystemet. Fra fordøjelsessystemet finder bakterierne vej til skovflåtens spytkirtler og derefter over i skovflåtens næste vært, uden at skovflåten selv angribes af borreliabakterien.
Skovflåtlarven suger blod i tre døgn hvorefter den i løbet af det næste år udvikler sig til nymfe.
 |
| Billedet viser skovflåtens livscyklus og hvilke dyr den suger blod fra i de forskellige stadier. |
De voksne skovflåter suger blod fra rådyr, harer, hunde, katte eller mennesker. De vil helst finde nogle store dyr, hvor der både kan suges blod og findes partnere at parre sig med. Når hunnen er parret, lægger hun æg og dør. Hannerne kan parre sig op til tre gange, så dør de også. Hannerne suger ikke blod - de lever af blodmåltidet fra nymfestadiet, som hunnerne også gør, men da hun skal danne og lægge æg er hun nødt til at få en ny portion blod.
Borreliose
Der er risiko for at du får borreliose hvis du bliver bidt af en skovflåt, som er en af de 5 – 10 % af alle skovflåter, der er smittet med borreliabakterien. Risikoen øges hvis du lader flåten sidde i over 24 timer og dit immunforsvar i forvejen er svækket.
Selvom risikoen ikke er så stor, så er borreliose en voksende sygdom i Danmark. Det skyldes at der er krav om at marker skal være dækket af planter om vinteren og ca. 10 % af markerne i Danmark bliver udlagt som brakmarker, fordi der produceres for meget korn på verdensplan. Derfor får bl.a. rådyr bedre overlevelsesmuligheder og bestanden er steget stærkt de seneste år, dermed får skovflåten også bedre overlevelsesmuligheder, da skovflåten jo ofte lever af blod fra rådyr, derfor også flere skovflåtbid. Samtidig er vi oftere i skoven end for tyve år siden.
I Danmark pløjes markerne normalt hver 2 – 3 år og en skovflåts livscyklus ofte er 3 år, går der sjældent mere end en livscyklus før skovflåten dør. I troperne har man ikke sædskifte af jorden hvilket gør, at skovflåterne formerer sig meget stærkt. Især da halvdelen af skovflåterne er frugtbare (hunner) og kan lægge op til 6000 æg, kan denne usædvanligt høje formeringsevne føre til kæmpe problemer lokalt.
