onsdag den 3. november 2010

Fra vugge til grav

Skårup skole
Kristendom

Robert Storm Petersen: Linedans, ca.1945
På billedet er en klovn med en paraply, som går på midt på en line højt over jorden. I venstre side af billedet er en vugge, som viser fødslen. I højre side er en grav, som viser døden. Den største del af baggrunden viser himlen, som er lyseblå. Den nederste del af billedet viser den grønne jord.
Klovnen på linen, som er på vej fra vuggen til graven, viser mennesket på vej i livet fra fødslen til døden. Klovnen går på en tynd line, hvis han træder forkert, falder han ned. Man kan også træde forkert i livet og så går det galt. Det kan være svært at finde balancen på linen, klovnen har paraplyen med sig til hjælp. I forhold til kristendommen kan det være svært at finde balancen i livet, men vi har Gud med os til hjælp.
Billedet viser noget om at fra man bliver født er der én ting man altid kan være sikker på, det er at, man engang skal dø.
Livet som en seylads af Ambrosius stub, fra midten af 1700-tallet
Digtet består af 6 strofer med 5 vers i hver strofe. Digtet har enderim og en fast rytme.
Digtet handler om et skib på havet, som symboliserer mennesket i livet. Strofe 1, vers 3 – 5: Man véd kun to Havne, Bekendte af Navne, Den ene vor Vugge, den anden vor Grav. Betyder at det eneste man er sikker på, er at, man bliver født og engang skal dø. Strofe 2, vers 3 – 5: Hver Time i Glasset, Hver streg på Kompasset, Forandrer, Forhøjer, Fornedre vort Mod. Det siger noget om at jo ældre man bliver og jo flere ting man oplever, des mere forandrer ens personlighed sig. Strofe 3 og 4 siger noget om at så hurtig som ting kan gå galt, ligeså hurtigt kan alting vende rundt og blive godt. Strofe 6 handler om at lige meget hvad vi gør, så vil Gud altid være med os.
Michael Kvium: So simple, 1995
På billedet er en baby, som hænger i navlestrengen med hovedet nedad. Under barnets hoved ligger et kranie. Hele billedet er mørkt, bortset fra barnet og kraniet, som er oplyst. Kraniet symboliserer døden.
Billedet viser at der ikke er langt fra fødslen til døden. Navlestrengen viser at så længe, man bliver tilført næring udefra, så overlever man. Næring kan både være bogstaveligt, som mad eller det kan være metafor, som oplevelser og samvær med andre mennesker.